Jeg nærer en dyb fascination omkring afkodningen af ansigtets knogler, hudens struktur, kroppens fysiognomi, og ansigtets mimik – og forsøger at afkode det med forsvarlig præcision og stor detaljerigdom. Den fremgangsmåde jeg anvender, er baseret på implementeringen af lys og skygge og graduerede, bløde overgange – principperne bag Chiaroscuro og Sfumato.
Chiaroscuro kommer fra de italienske ord for “klar, lys” (chiaro) og “uklar, mørk” (oscuro) og er en teknik anvendt i billedkunst til at repræsentere lys og skygge og hvordan dette gengives på et objekt i en tegning eller et maleri. Kunstnere, der er berømte for brugen af chiaroscuro, inkluderer Leonardo da Vinci og Caravaggio.
Sfumato stammer fra det italienske sfumare, der betyder “at fordampe”, og er beslægtet med det italienske ord for røg (fumo) og henviser til subtile gradueringer, med bløde, umærkelige overgange mellem farver og toner, fremfor en klar kontur. Teknikken bruges til en meget illusionistisk gengivelse af ansigtstræk og til atmosfæriske effekter – uden linjer eller kanter, fra lyse til mørke områder.
