Rudolph Tegner var en fantastisk billedhugger.
I 1912 så Danserindenbrønden dagens lys. 100 år senere, i 2012, blev jeg ualmindelig betaget af detaljerigdommen og håndværket bag denne smukke skulptur og tegnede et udsnit deraf, med en symbolsk hyldest til livet og livets dans, med alle dets fascinerende facetter og kaldte tegningen (your) Sole Purpose med tilhørende tekst;
“Your Sole Purpose is to set yourself free. To live your life. To the fullest.
To see the world through the eyes of a child. Your inner child.
Dance and Dare to walk the path of life (and) Unite in the Divine Feminine powers of: Warm-heartedness. Compassion. Forgiveness. Tolerance. Contentment. And Self discipline.
(For the) Remembrance: of love and light. And the obligation to our Self, to remember our divine feminine sole Purpose. In this life.”
Det blev til en serie på i alt fem store parafraser. Intentionen bag, var en hyldest til Tegner, til symbolismen og monumentalismen. Til vovemod og virilitet, til viljekraft og vejvalg.
Til formidling, i kunstens tjeneste. Alene.
Tegningerne er skabt med rød okker, bly og titanium hvid. Et symbol på fortiden, på græsk og italiensk Renæssance, på freskoer og (forhåbentlig) frivolt vovemod.
Serien blev solgt i 2015 og befinder sig nu i en sommerbolig, tidligere tilhørende en slægt af netop Rudolf Tegner.
Rudolph Tegner (1873-1950), søn af handelsmand Rudolph Puggaard, ville være billedhugger. Ikke marineinfanterist. Trods faderens ønsker vælger han kunstens vej og gennemfører Kunstakademiets forløb på rekordtid (oktober 1890 – januar 1893), med tilhørende formidable resultater. Stærkt inspireret af Rodin, bosætter han sig i datidens kunstmetropol, Paris, fra 1893-97. I 1894 debuterer Tegner i Paris med det naturalistiske
værk Eva omfavner sin døende søn. Betaget af Michelangelos slaver (Louvre), valfarter han
til Firenze (1987) og betages især af Medici kapellet. Han bosætter sig herefter i Danmark og opfører, bl.a. med økonomisk støtte fra sin mor, sit atelier i Hellerup. I 1900 udstiller han både på Charlottenborg (portræt statuette) og på verdensudstillingen i Paris, her med
en gipsversion af moderens gravmæle. Værket tildeles bronzemedalje.
I tiden omkring århundredeskiftet omfavner hans naturalistiske værker symbolismens tanker, art nouveau ‘ens slyngende organiske vækster og (formodentlig) Nietzsches filosofiske gods. Et formsprog og en motivverden, det nordiske publikum (desværre) finder vanskelig at værdsætte.
Hans værker delvist hånes og misforstås.
Tegner indser derfor tidligt, vigtigheden i at hans værker ses, for at undgå glemsel.
Han opkøber følgelig land og egenfinansierer (via sin hustrus arv) eget museum (i jernarmeret beton) i Dronningmølle. Et museum, der den dag i dag, danner rammen om hans monumentale værker og livshistorie.
De sidste ti år af Tegners liv (fra 1940-50), er mindre produktive. Kun omkring ti forskellige værker ser dagens lys i denne periode. Den sidste, De blinde, forbliver ufærdig.
Alle Tegners værker (og der er mange) udmærker sig! Af særligt skelsættende værker kan nævnes:
Mod Lyset (1910) – til ære for læge Niels Finsen.
Opsat ved Rigshospitalet i København.
(Mange kunne ikke forbinde monumentets stærke, muskelspændte kroppe, med Niels Finsens syge patienter).
Danserindebrønden (1912) – konkurrence indbudt af brygger Carl Jacobsen. Dengang opstillet i Kongens Have. Nu på fornemste vis, tæt på Kronborg, Helsingør. (De letpåklædte danserinder vakte ikke alles glæde).
Livets Port (1915) – et storstilet monument (udført i gips, træ og maling) inklusiv elegant publikation, med tekster af bl.a. Georg Brandes. Projektet blev aldrig realiseret. I dag er enkelte af figurerne opstillet i parken omkring Tegners eget museum.
(Bogen blev en torn i øjet på flere, der syntes den var alt for prangende).
